Skrevet af Thora B. Pedersen den 6. Marts, 1996 kl. 15:28:33:
Som fortsættelse til ORPHUS I OVERVERDNEN - Kun computeren var vidne , der er skrevet af Svend Åge Madsen den 5. Marts, 1996 kl. 08:52:13:
Tor stod pludseligt midt på gaden, og mærkede hvordan hans
"jeg'er" susede ud af ham.
"Åhr nej!" Hvad skal jeg nu gøre, spurgte han sig selv.
Først må jeg have en kop kaffe!
"Jeg har ikke meget tid, der er mange ting at tage hensyn til,
hvor sakl jeg dog gå hen først?!"
Han sad på en bar i København og fløj ligesom ud af sig selv.
Højt, højt op i luften fløj han, og kiggede ned på sig selv,
som han sad der, og følte sig overflødig.
"Ung og ulykkelig!" Det er en gammel sang. Han rystede på
hovedet af sig selv.
Fire timer senere kom han kørende til Birkerød. Det var sommer,
fuglede sang, og Tor var ulykkelig.
Vejen føltes endeløs og uendelig kedelig.
Han holdt stille foran et nydeligt rækkehus.
Blomster i vinduerne,2 biler, swimmingpool, 4 børnecykler,
ideel kernefamilie, stil over det!
Han ringede på med rystende finger. Gad vide hvad der ventede ham
bag denne lukkede dør?! Der kunne bo alt fra en hyggelig familie
til en galning.