Skrevet af Søren Dixen 071177-2355 den 1. April, 1996 kl. 15:43:08:
Som fortsættelse til Ligegyldighedens Søde Aroma , der er skrevet af Nick Lyhne-Knudsen den 12. Marts, 1996 kl. 15:50:20:
Som falden og forkastet
synes sjælen ikke længere metafysisk,
men optræder nærmere
som et uretfærdighedens genskin af tabte objekter,
idet Taerliads hænders lys, svagt berører forlorne minder.
Se ham; den dræner af liv og leder af strøm,
men stadig påvirkelig af livets ekstase.
- Og skyggen taler smukt fra mørket:
"- Jeg er menneskenes sjæl.
Mine vinger stækker jeres deforme lærdom.
Mine tunger drikker af faldne grønne blade.
Mine lænders tordnen, og organismers jublen af fryd
fungerer som fødselshjælpere for en ventende elsker.
Se mine øjne
- oprindelighedens tabte verden
dem kan I ikke fornægte"
Som modtager af denne svada, og som skuer af mennekehedens truede redning,
så Taerliad ingen anden udvej
end at skifte køn!