Skrevet af Kristian Pedersen den 19. Marts, 1996 kl. 19:34:08:
Som fortsættelse til Fortsættelse følger... , der er skrevet af Thora B. Pedersen den 6. Marts, 1996 kl. 15:28:33:
Der gik kun få sekunder, før døren åbnedes af en overmåde ivrig
gammel fyr med lyse gennemtrængende øjne. Det var ganske rigtigt
ham, den krogede olding, som Tor så ofte havde bemærket på bibli-
oteket fordybet i digre matematiske værker. Han ænsede slet ikke
Tors forbavsede udtryk, men nærmest trak ham ind gennem entreen
og ind i stuen.
'Jeg har ventet dig, unge ven' sagde han. 'Sæt dig ned'.
Tor ville til at gøre indvendinger, men den gamle gav ham ingen
chance. 'Jeg ved det. Du vil vide hvordan jeg kan have ventet
dig, siden vi aldrig har talt sammen, højst bemærket hinanden
på biblioteket. Javist, javist. I denne inkarnation har jeg
ganske rigtigt aldrig mødt dig før. Men i adskillige andre ud-
spaltninger er vi de bedste venner af verden.'
Tor måtte have set lidt forvirret ud, for den gamle bremsede
sin ordstrøm for et øjeblik.
'Du ved det selvfølgelig ikke endnu'. Han smilede undskylden-
de. 'Men tro mig unge ven, vi har drukket mangen et bæger sammen'.
Tor kastede et blik rundt i lejligheden, som flød med bøger.
Den gamle bemærkede hans interesse. 'Javist, unge ven. Vi kan
lære meget af de gamle. Lad dig ikke narre af, at nogen af
værkerne har maskeret sig som billig kulørt litteratur. Nogle
af forfatterne, der er repræsenteret i dette rum, har kendt til
udspaltningerne i mange år. Og hvad der er mere vigtigt: De har
kendt til de metoder, der gør det muligt at erhverve sig infor-
mation på tværs af udspaltningerne'.
'- På *tværs* af udspaltningerne?'
'- Ellers kommer man ingen vegne. Mængden af informationer vokser
eksponentielt med tiden. For at få Rosa tilbage må du lære dig
at drage nytte af de erfaringer som dine gengangere gør sig i
deres parallelle spor.'
'- Hvorfra ved du at...'
Den gamle smilede igen. 'Ak, unge ven. Havde jeg blot været 40 år
yngre, havde jeg selv forsøgt mig, kan du tro'. Hans ansigt for-
mørkedes. 'Faktisk gjorde jeg det. I et andet spor. Men jeg kom'
ynkeligt til kort.'
Tor begyndte, på et mærkeligt irrationalt plan, at forstå
hvad gamlingen fablede om. Han tog en bog op og bladrede på må
og få i den. En gammel slidt kopi. 'Dage med Diam' hed den. Tor
havde aldrig hørt om den.
'- Du siger altså at nøglen ligger i bøgerne?' spurgte han.
'- Delvis. På tværs af landegrænser, genrer og stilarter. Den
rent litterære kvalitet er ikke det afgørende. Philip K. Dick,
f.eks, skrev som en tredierangs kriminalforfatter, men hans
ideer var fortrinlige. Jorge Luis Borges og Stanislaw Lem -
fremragende forfattere, uden hvilke jeg aldrig var kommet
nogen vegne. Men måske skulle du hellere begynde med ham her.'
Den gamle pillede en bog ned fra hylden. 'Lad Tiden Gå' hed den.
Endnu en bog Tor aldrig havde hørt om.
'- Det er ganske vist ikke helt hvad du er ude efter. Men du vil
opdage at det bliver nødvendigt at præge sindet for at fore-
tage rejsen mellem sporene. Når det er gjort, vil du allerede
være godt på vej.'
Han trykkede bogen i hånden på Tor. 'Gå nu, unge ven'. Og kom så
tilbage om en uges tid og fortæl mig, hvordan det er gået dig.
I dette spor, altså.'