Brevet...


[ Gå til sidens top ] [ Skriv-Videre Roman ]

Skrevet af Bjørn H.B.Clasen den 13. Maj, 1996 kl. 12:10:08:

Som fortsættelse til Brevet , der er skrevet af Helena Protopapas den 24. April, 1996 kl. 17:53:02:

Han sank en klump. Den rev i hans adamsæble som var den af groft sandpapir fra Silvan.

Han så endnu en gang på kuverten. Følte det som om den ville opsluge ham. Fortære ham og fordøje ham i sit lyserøde dødsgab af genbrugspapir.

Stemplet undersøgte han. Nordsjællands Postcenter 20.4.1996. Støt Blindesamfundet. Bølger. 3,50 i frimærker plus et grønt B-mærkat.

Suk.

Blikket flaksede fraværende over mod barskabet. Klumpen rev stadig. Gennem vitrineruden skimtede han en flaske Jim Beam, out of focus.

Der var ikke meget i flasken. Men nok til at rive i klumpen og neutralisere dens bøddelegenskaber. For en tid.


[ Gå til sidens top ] [ Skriv-Videre Roman ]