Skrevet af Ida Marie Hede Bertelsen den 27. Marts, 1996 kl. 16:05:54:
Som fortsættelse til VÆK & VIDRE I DEN GULE DIS , der er skrevet af Simon Tjell den 25. Marts, 1996 kl. 16:42:50:
I min ene mundvig gnavede den halvvåde, spytbefængte smøg,
der egentlig ingen smag havde, men føltes som en opblødt
baconnette, en særlig art af baconchips, som min mor altid købte
når hendes egen mor kom og overbefængte vores sofamiljø, og
snakkede om Alex og Joachim. Jeg spyttede smøgen ud, og undrede
mig over, at mit savl kunne være så kraftigt at det ødelagde så
helt igennem dejlig en Camel.
Gruset knasede i sære retninger under mig, og mine sko formede
det og sleb det helt ned til små støvpartikler. Det lød som når
en enkelt baconnette knasede mod mine kindtænder.
Jeg betragtede Rolando og Ferhrarry, som de gik der, åndssvage
og samtidig uimodståelige. De var drenge i deres bedste alder,
helt uden mål og mening med tilværelsen, men med en usædvanlig
form for idioti, der gjorde dem til konstante ofre for tøsers
hånende fnis og dog savlende tomme blikke, der mest lignede de
tunger, der af og til stak ud af deres små munde. Rolando
spyttede nu sin egen Camel ud af munden og hostede overdrevet.
Han vendte sig mod mig og gloede, og jeg lagde mærke til at han
manglede en klipning.