Skrevet af Simon Tjell den 25. Marts, 1996 kl. 16:42:50:
Som fortsættelse til Jagten på kærligheden , der er skrevet af Anders den 13. Marts, 1996 kl. 16:09:26:
I aller sidste øjeblik nåede jeg at samle sansning nok til at
brygge en syg historie i mit hoved. Jeg nåede lige præcis at
finde på en rimelig grund til at vi havde banket på døren. Den
gamle mand så grangiveligt noget slidt ud. Jeg havde endnu ikke
helt selv forstået, hvad der egentlig havde fået os til at komme
her til hans hus, men med en tilpas portion overbevisning fik
jeg overbevist både mig selv og den gamle om, at der var opstået
en misforståelse. Med vellykket rethorisk ordkløveri fik jeg
kringlet undskyldningen til min ubestridte fordel, og endte
faktisk med at få ham til - undskyldende - at se i øjnene,
at alt var i sin fineste orden. Da hele situationen var vendt
180 grader kunne jeg vralte derfra - jeg fuldt ud tilfreds med
mine evner som ord-manipulator.
Vi gik væk derfra i hastigt trav, båret væk af overmod og
ustyrlig kådhed. Et par hundrede meter derfra fandt vi tilbage
på hovedvejen, og spadserede ind i skumringens gule dis.
Ingen af os vidste hvor vi var på vej hen nu, men der hvilede
en nærmest lyksagelig følelse af frihed over hele flokken, da
vi kyssede natten godmorgen, tændte en smøg og begav os ud
i alt lortet.
Disens gule grød omfavnede vore kroppe og næsten opslugte os.
Vi lod os flyde med. Stadig uden ord. Flød bare på bølgen af
kontant nattedunst, og havde kun gode forhåbninger til det sted
vi ville havne. * * * FORTSÆTTES * * *