Skrevet af Anders den 13. Marts, 1996 kl. 16:09:26:
Som fortsættelse til Den lakoniske bibliotekshistorie , der er skrevet af Ib og bent D. den 11. Marts, 1996 kl. 10:43:07:
Jeg var taget med derud til det gamle hus i røven på de andre, som vist nok ledte efter en pige, eller hvad det var. Det lød godt nok lidt tåget, det De fablede om, og det kunne vel lige så godt være et udtryk for deres frie og moderne sundheds subjektivitet som for et forfængeligt menneskes forsøg på at gøre sig mere mystisk, end han/hun var. Det lovede godt. For huset, som jeg nu kunne skimte på afstand, var gammelt og forfaldent, og det lå smukt op til skovbrynet her på den jyske hede og nær ved klitterne, så det nærmest mindede om en bjergdal. Og den måde de andre, der nu næsten var hende ved huset, var gået derud på - det var næsten det bedste. Det var en af disse situationer, som er taget ud af resten af livet og som bare opstår. De var gået målbevidst derud, og alligevel ankom De tålmodigt, som om at det var deres sidste rejse, og somom at De ville godtage alt, hvad skæbnen her, ved deres endelige mål, måtte byde dem.
Da jeg nåede op til husets grund, var de andre allerede nået videre op til døren og ind i huset. Jeg listede langsomt videre fremad og bemærkede, at månen var kommet frem. Pluselig så jeg en skikkelse hoppe ud af et vindue på første sal. Det lignede en pige. Hun virkede lys og tåget. Det var sket som et glimt, men jeg var næsten sikker på, at det var rigtigt. Hvad skulle det forestille. Troede hun selv, at hun var med i noget dramatisk eller hvad. det passede nu ellers godt ind i stemningen med hendes type. Hun havde hoppet somom, at hun var indforstået med det hele. Og det var ikke en selvnydende og primitiv indforståelse. Nej det var ligesom en intuitiv fisk, der skød genvej til sandheden og hoppede ned fra vinduet med et blink i øjet, der inkluderede en hel verden. Det var ligesom, når at Thomas Trussetyven derhjemme skød genvej til sandheden. Det var også med en sjette sans. Han tog bare en bid ud i luften, og så havde han forstået det hele. Trussetyv, trussetyv la vær og lyv. Trussetyven måtte realisere de mest urimelige ting. Når han gik, var det som en frø gennem luften, og hvem skulle godtgøre det. Nå men pigen der havde hoppet var mere idealistisk i sin intuition, men hun var jo også mere lykkelig. Iøvrigt var trussetyven et svin. Prøvede han måske særligt ofte at forstå mig.
Pludselig kom jeg i tanke om, at det måske var hende pigen, som De ledte efter. Og nu var hun stukket af. Jeg kunne ikke lade være med at fryde mig lidt - så gik man da ikke glip af noget, hvis at hun alligevel ikke ville noget. Det værste ville jo være, hvis at hun ville noget, og at man så alligevel pga et eller andet ikke kunne komme til den kærlighed. Jeg var efterhånden helt oppe ved døren, og nu huskede jeg, at De andre havde set og mødt en gammel mand herude. Hvad faen skulle jeg så egentlig herud for. Nå men det var jo det, der var det gode ved det, at jeg havde håbet at finde nogle følelser, som jeg ikke kendte i forvejen. Jeg gik helt op til døren og åbnede den uden tøven. Hvem der dog bare kunne være bange - så betød det da noget det hele, tænkte jeg og spøttede uden at ville virke brutal på gulvet. Det var en Hall, sådan som jeg ville have forestillet mig det, som jeg kom ind i. Jeg lugtede et par gange, og da jeg synes at kunne høre de andre ovenpå, gik jeg stille op af den store trappe til 1 sal.
De andre stod og smådiskuterede foran en dør, som en af dem blev ved med at banke på med jævne mellemrum. De snakkede om, at der nok ikke var nogen alligevel, og at de måske skulle prøve nedenunder igen. Jeg listede forsigtigt rundt om hjørnet og prøvede på ikke at se lusket ud, da De andre fik øje på mig. "Nå hej", sagde den ene, "er du også her". "Ja jeg syntes lige", sagde jeg og nåede ikke længere, før Han talte om noget andet. Jack var der også i vanlig forvent stil. Han kunne bare det der med følelser. Han var selvfølgelig drevet herud pga den pige, og nu stod han og gabte, fordi at det længe nok havde tegnet til at være en nitte. Han talte somom, hele hans liv var følelser. Han var substantiel. Hans krop var defineret i uendelig konsistens. Hvis at man splittede ham op til atomer, ville hvert atom have en værdi. Og det var ikke en moralsk værdi, jeg talte om. det var en jordisk værdi. Han var det modsatte af overfladisk, for han havde det hele i sig selv. Ikke sådan at forstå, at han var uafhængig, men sådan at forstå at han havde følelsesmæssig potens. Han var helt uendeligt meget fordret, han var ikke bare en krop, for hans krop var fint defineret i respekt for livets værdier. Han havde krop, men det var ikke en fysisk og substantiel "mærke, mærke, mærke" krop, for så ville det blot være alvors atomer. Nej det var følelsesatomer, han var gjort af. Også selvom, at han kun og altid tænkte på sex. Det var derfor, at han var så sund. Fordi at han var totalt sexfikseret den slambert. Og ingen kunne manipulere med han og påstå noget andet, netop fordi at han altid havde fået lov til dette sex. Det var fordi, at han var ekstrem, at han samtidig udadtil var helt okay. Alt er det omvendte her i livet. Alt har sin modsætning i sig. Alle fordommene var hykleri. De unge og de smukke mennesker havde ingen hæmninger. Eliten har ingen hæmninger, for den ved nok, hvad der er godt. Vinderne var således dem, der privat var og ville være mest aparte og syge, thi kun således ville de ikke være aparte og syge, men det var selvfølgelig ikke for at undgå dette, at de ville være det. De ville bare have noget af det dejlige, og det skulle være her og nu.
Der blev stadig ikke svaret ved døren, og så var det at den krøllede fyr gik hen og bankede, mens han råbte et eller andet med, at nu skulle hun åbne, ellers ville De bryde døren ned. Der lød nu, til vores alles overraskelse, et par skridt inde bag døren. Vi havde faktisk ikke regnet med, at der var nogen. Det var mere for sjov, at vi stod og lod somom, at vi stadig tog det alvorligt. Det vil sige, at jeg vidste jo, at der i hvert fald havde været noget derinde, og hvem siger så, at der ikke kunne være mere. Jeg havde ikke mistet al min andagtige stemning, somom at noget specielt var under opsejling. Døren blev langsomt åbnet. En gammel mand med sort hætte kom til syne. Han lignede noget fra en heavymetal video. Fortsættes