Skrevet af Lars Pødenphant Kiær den 30. Marts, 1996 kl. 13:55:31:
Som fortsættelse til ORPHUS I OVERVERDNEN - Kun computeren var vidne , der er skrevet af Svend Åge Madsen den 5. Marts, 1996 kl. 08:52:13:
Net-srot ænsede kun fjernt telefonens kimen, idet han styrtede ud af lejligheden, ned af trappen og ud i oververdenens fortvivlende virvar af bindende og uforanderbare valg. Den kolde blyholdige luft fik det til at snurre i hans hoved ved første indånding. Et system-vindue dukkede op for hans indre øje: "Når det regner bliver man våd - husk paraplyen".
Net-srot stod som paralyseret..-Paraply...paraply...PARAPLY! Han erindrede nu svagt ordet fra en fjern sorgfuld fortid. Handling havde aldrig været hans stærke side. Desto sværere var det valg, han nu stod overfor. En gammel støvet afkrog af hans velrettede, logisk tænkende sind pressede på for at komme til orde. Paraply...paraply. En blindende smerte
jog gennem ham og fik for et øjeblik lammet systemet. De veltrimmede muskler i hans muse-finger trak sig refleksivt sammen, som i krampe, da han fortsatte i let løb ned af de regnvåde brosten. Han måtte have fat i... det flimrede igen for hans øjne. Kun i glimt syntes han at registrere den forbipasserende verden. "Hvorhen?," kom det fra hans dominerende jeg.
"Hvorhen?". Men der kom intet svar. En kraft, han havde glemt, han besad, havde taget over. han havde ikke andet valg end at følge med...