Skrevet af Asbjørn Auring Grimm den 5. Juni, 1996 kl. 11:09:50:
Som fortsættelse til Et glimt af Rosa , der er skrevet af Paulina den 9. April, 1996 kl. 19:54:28:
Hun var tilbage. I fortidens evindelige intethed.
Hendes forskudte læber bevægede sig langsomt for at skabe en sætning.
Måske til trøst eller forglemmelse.
Intet var sikkert andet end fremtiden, og inden længe ville
den jo også krybe i mørke og fremstå som fortid. Rosa Lind frøs.
Sikkert, bag en bygning lå hendes sørgelige tanker og frøs. Bare som is,
men lidt varmere. mere som salte tårer løbende fra hovedet og ned i jorden.
hvor hun ikke havde opholdt sig i godt et døgn.