Skrevet af Mike L. Griebel den 20. April, 1996 kl. 11:54:09:
Som fortsættelse til "Der var også engang en hest der kunne regne" , der er skrevet af Mike Dullingpound den 20. April, 1996 kl. 11:33:02:
Stentor-2 havde ringen for ørerne og en hovedpine der blev
værre og værre. Diskussionen ved nabobordet hjalp ikke,
tværtimod. Nu fik han også kvalme, og så den hovedpine. Han
lod sin capuccino stå og gik op til baren.
- Må jeg bede om en hovedpinepille og et glas vand.
Hvad var det han havde drømt, noget tåget noget, kun det
allersidste kunne han huske: SANDHEDEN KOMMER I DRØMME.
Var det noget der blev sagt, hvem havde sagt det i
drømmen? Forbandet også at han var faldet i søvn, der var
ikke tid til at sove, de andre stod i kø for at bruge
kroppen. Ikke underligt han havde, eller kroppen havde
hovedpine, hver gang en ny kopi kom ind skulle der ske noget,
og ingen havde tid til søvn eller mad eller hvile.
Han burde lægge besked på nettet: Kroppen bliver kørt
alt for hårdt, slap lidt af. Men der var ikke tid, kunne
han mærke; han skulle snart skifte. Satans også, han var
ikke nået et skridt videre.
Måske kunne han lægge besked når han VAR på nettet. Han
klukkede for sig selv; "... når han var på nettet". Hvis
nogen var "på nettet", var det da ham og de andre kopier,
men forskellen fra hvad man almindeligvis kaldte at være
"på nettet" var kolossal, og tanken om at tusinder,
millioner lige nu troede de var "på nettet" virkede
hysterisk latterlig. Samtidig var der ikke noget at grine
af.
Der var ikke noget at grine af. Maven pumpede luften ud,
hans skuldre begyndte at ryste. Hele kroppen dirrede. Han
opdagede han var ved at falde, men nåede at gribe fat i baren.
Havde alligevel svært ved at holde sig på benene, svært ved
at få luft. Prøvede at få styr på sit åndedræt. Kom til at
tænke på sidste afsnit af Twin Peaks: "How's Annie?", hihi,
"How's Annie?", krampe, av, BÅT. Det var ham der pruttede,
den satans mave.
Fik kæmpet sig op på en barstol. Hele baren dirrede, men det
var ham selv der dirrede. Fik gennem tårer øje på den ene
bartender der stirrede på ham med en blanding af forbløffelse
og nysgerrighed mens han åndsfraværende tørrede et ølgas af.
Ro på nu, nej, han måtte udenfor. Døren blev åbnet netop som
han styrtede hen imod den, og han fór forbi den høje pige der
var på vej ind.
Stentor-2 gik hjem til Rosa. Nu var det lige op over. Han
fandt en læbestift af Rosas og skrev på spejlet i entréen:
SANDHEDEN KOMMER I DRØMME.