Skrevet af Orphus den 5. April, 1996 kl. 02:46:45:
Som fortsættelse til ORPHUS I OVERVERDNEN - Kun computeren var vidne , der er skrevet af Svend Åge Madsen den 5. Marts, 1996 kl. 08:52:13:
Han hjalp kvinden med barnevognen op i bussen.
Hvorfor var det altid ham,man bad om hjælp.
Det havde altid undret ham.
-Kvinden smilede og takkede
Han gik op og satte sig på pladsen bag chaufføren. Bussen
var fyldt med tavse Århusianere. Stilheden var nærmest larmende,
mens bussen sneglede sig ind mod byen.
Han sad i sine egne tanker og stirrede ud af vinduet. Skraldet
flød endnu i gaderne, men han var ligeglad. Politik havde ikke
interesseret ham siden Jacob rejste til djævleøen.
Tog sedlen frem og læste igen:
-Trillegaardskollegiet, værelse 26
Skiftede til linie 3.
Stod af vej Snogebæksvej. Gik over mod nr. 53.
Meget var forandret. Alligevel følte han sig straks hjemme.
Det føltes som var det igår, han forlod kollegiet, og ikke for
25 år siden.
Han mindes endnu tiden. Lydene. Bankrøveren på gangen, pigerne
og da evighedsstudenten og varmemesteren fangede flugtkongen
Sanking. Tugt og utugt i mellemtiden.
Bankede på døren.
Hun åbnede.
Farvet, kort skørt, dejlig.
-Mit navn er TorSten. Jeg søger .....
-Kom indenfor sagde hun, og stillede celloen fra sig.