Århus Byvåben

Til hovedsiden
Til Lokalhistorisk Samling
Til biblioteket
Mail til redaktøren

Århus Leksikon

Alfabetisk oversigtSeneste fem artiklerSøg artikler

    Vestre Landsdelskommando (VLK)
    Oprindelsen til VLK går tilbage til 1815, hvor der blev oprettet fire generalkommandoer for henholdsvis Sjælland, Fyn, Nørrejylland og Schleswig-Holsten. Efter krigen 1864 blev generalkommandoen for Fyn og Nørrejylland slået sammen (2. Generalkommando) og fik hovedkvarter i Århus. I 1909 blev den flyttet til Viborg for at vende tilbage til Århus i 1946.

    Fra 1947 blev Generalkommandoens adresse Marselis Tværvej 4, Århus og fra 1950
    blev det under navnet Vestre Landsdelskommando. Sidst i 1980erne flyttede VLK's stab til Langelandsgades kaserne, hvorefter VLK i 1991 blev flyttet til Karup.

    I de 40 år, hvor VLK's adresse var Marselis Tværvej 4, arbejdede der i dette militære hovedkvarter ca. 80 officerer og civilt ansatte.

    Det skal bemærkes, at en del af den militære øvelsesvirksomhed fandt sted i krigshovedkvarteret i Thors Mølle bunkeren, en stor bunker fuldstændig gravet ned i skovbunden. I denne bunker havde det tyske luftforsvar sin kommandopost i årene 1941-45.

    VLK-chefer i perioden 1951-1991:
    1951 - 1961 Thyge K. Thygesen
    1961 - 1969 Niels Orla Nørberg
    1969 - 1975 H.A.I. Pedersen
    1975 - 1976 Aage D. Danhuus
    1976 - 1982 Georg Asmussen
    1982 - 1984 H.T. Havning
    1984 - 1987 Paul B.Krogen
    1987 Holger Dencker
    1987 - 1989 Wagn Andersen
    1990 - 1991 Kjeld Hillingsøe
    Litteraturhenvisning: De jysk-fynske styrkers domiciler III, udg. af VLK 1976
    Per Priess
    Emneord: Militærvæsen

Alfabetisk oversigt Seneste fem artikler Søg artikler