Århus Byvåben

Til hovedsiden
Til Lokalhistorisk Samling
Til biblioteket
Mail til redaktøren

Århus Leksikon

Alfabetisk oversigtSeneste fem artiklerSøg artikler

    Vester Allé Kaserne (Rytterikaserne fra 1866 - 1932)
    Dragonerne kom til Aarhus i 1819. I flere år var de indkvarteret forskellige steder i byen på bl.a. Mindegades kaserne, Grærups kaserne, Bauditz kaserne og Nisteds kaserne.

    I forbindelse med en ny hærlov fik Prins Frederik Ferdinands Dragoner i 1842 navnet 3. Dragonregiment. Dette blev i 1932 slået sammen med 5. Dragonregiment i Randers og skiftede navn til JDR (Jydske Dragonregiment).

    I årene 1932-1942 var der indkvarteret 2 cyklisteskadroner fra JDR på Rytterikasernen.

    Allerede i årene 1923-1932 havde der været indkaldt rekrutter til 3. Artilleriafdeling med
    indkvartering på Rytterikasernen, så det blev artillerienheder, som rykkede ind på kasernen
    i 1932.

    1933-1940 3. Artilleriafdeling og 9. Artilleriafdeling (dengang hestetrukne kanoner)
    1940-1945 Kasernen besat af tyske tropper
    1945-1950 ?
    1953-1955 8. Regiments Stab
    1960-1962 34. Artilleriafdeling
    1951-1969 23. og 33. Artilleriafdeling
    1961-1973 Drivmiddelkompagni

    D. 28. juni 1936 afslørede man ved Vester Allés Kaserne en mindesten for 3. Dragonregiment. Denne mindesten blev den 28. oktober 1962 flyttet til Dragonkasernen i Holstebro, fordi Vester Allés Kaserne skulle nedlægges.

    Det skete i 1969 den 24.september, hvor Nørrejyske Artilleriregiment holdt afskedsparade.
    Litteraturhenvisning: De jysk-fynske styrkers Domiciler III, udg. af VLK 1976
    P. E. Niemann - Feltartilleriet i Aarhus 1881-1969
    Jydske Dragoner 1679-1979, udg. af JDR 1979
    Per Priess
    Emneord: militærvæsen, kaserne

Alfabetisk oversigt Seneste fem artikler Søg artikler