Petersen, Dagmar, 1868-1951, byrådsmedlem
Petersen voksede op i et politisk engageret hjem i København i et socialdemokratisk miljø. I 1887 giftede hun sig med journalisten Christian Peter Petersen og flyttede til Århus. 4 år senere udvandrede de til Chicago i USA, hvor de fik to børn. Ægteskabet blev dog opløst i 1901, og Petersen vendte tilbage til hendes forældre i København. Efter 5 år flyttede hun atter til Århus, mens hendes børn blev hos bedsteforældrene i København.
Ved det første danske kommunalvalg med lige stemmeret, og mulighed for kvindelige kandidater, i 1909 stillede Petersen op for socialdemokratiet. Hun blev valgt ind i et byråd som den første kvinde i Danmark. Hendes arbejde var fokuseret på særligt børne- og kvindeområdet. Hun stillede også op til valget i 1913, men modtog ikke det fornødne antal stemmer.
I 1918 vendte hun tilbage til København, hvor hun boede sammen med sin datter til sin død i 1951.
Litteraturhenvisning: Århus - Byens Borgere, Århus 2000
ljj
Emneord: politikere, byråd, biografier
|