Indhold:
Planlægning, organisering og aktiviteter
Udvælgelse, indkøb og opstilling
Brugervejledning og superbrugerordning
Tekniske problemer med Macintosh
Andre sprogundervisningsprogrammer
Formidling af sprogundervisning på folkebiblioteker
Bilag:
Bilag 2. PR-materiale fra firmaet
Nugurt om programmet Yak-Yak
Den følgende rapport om projekt "Åbne sprogværksteder" bygger på erfaringer med IT-baserede sprogværksteder på Århus Kommunes Biblioteker (ÅKB) ved bibliotekerne i Hasle, Tilst, Gellerup, Trige og Hovedbiblioteket i Århus, fra perioden oktober 1997 til december 1998.
Evalueringen koncentrer sig primært om at belyse, i hvor høj grad sprogværkstederne har indfriet forventningerne til projektet; åbne sprogværksteder for nye borgere til støtte for dansk sprogindlæring. Evaluering skal klarlægge de optimale præmisser for en fortsat drift af sprogværkstedsaktiviteter på de 5 biblioteker med hensyn til indhold, IT, vejledning og organisering. Alle 5 biblioteker har ønsket at forsætte samarbejdet og koordineringen bibliotekerne imellem om udvikling og drift af sprogværkstedsaktiviteter.
Projektet er kendetegnet af manglende skriftlig formulering af formål og operationelle mål. Evalueringen er derfor gennemført på basis af spørgeskemaer, interviews og møder med medarbejdere og ledere, som har været tilknyttet projektet. Inden evalueringen blev spørgeskemaerne drøftet på et møde 27. oktober 1998 for sprogværkstedsbibliotekerne med henblik på størst mulig konsensus om evalueringens målepunkter.
Herefter blev der gennemført interview med projektets initiativtagere ( afdelingslederen for Hasle Bibliotek og afdelingslederen for Kultur & Musik på Hovedbiblioteket), samt afdelingslederen for ÅKBs udviklingsafdeling. Medarbejderne på de deltagende biblioteker udfyldte spørgeskemaer. Desuden er der indhentet relevante kopier af Årsberetning for Århus Kommunes biblioteker 1997, virksomhedsplaner og -regnskab for 1997 og 1998 fra de deltagende lokalbiblioteker og Hovedbiblioteket med henblik på dokumentation af mål og regnskab for projektets aktiviteter. Også her er projektets mål kun sparsomt beskrevet. Endelig er projektbeskrivelse og nyhedsbreve for Hovedbibliotekets sprogværksted medtaget i evalueringen. Det er ikke forsøgt at tage kontakt til de superbrugere, som var tilknyttet projektet som frivillige, ulønnede formidlere i begyndelsen af projektperioden.
Planlægning, organisering og aktiviteter
Projektideen udsprang af ønske om at bibliotekerne udviklede initiativer til støtte i den fælles kommunale indsats omkring Flygtninge- og Indvandrerpolitiken, som Århus Byråd vedtog i 1996. Århus Kommunes Flygtninge- og indvandrerpolitik omfatter 4 indsatsområder: sprog, holdninger, bosætning og beskæftigelse.
Afdelingslederen for Hasle Bibliotek og afdelingslederen for Lydbog & indvandrersprog havde ved to forskellige lejligheder fået demonstreret computerprogrammet "Yak-Yak ...the language processor" med talesyntesen "Infovox 210 lite" af softwarefirmaet Nugurt.
Yak-Yak er egentligt udviklet som skrivehjælp til en afatiker, men bliver af firmaet Nugurt markedsført i Danmark som et program til alle, der har vanskeligheder med det skrevne sprog, herunder nævner firmaet specifikt også sprogstimulering til indvandrere. Bibliotekerne i Søllerød og Roskilde havde etableret værksteder for ordblinde og afatikere med Yak-Yak, som var rosende omtalt i fagpressen, og i Århus havde man erfaringer med, at andre materialer, som var produceret for afatikere, var velegnede til flygtninge og indvandrere til sprogtræning (billedmapperne og lydbøger med langsom indtaling).
De to afdelingsledere fik mandat til at udarbejde projektansøgning til Styregruppen ( for Århus Kommunes Flygtninge- og Indvandrerpolitik) om støtte fra Reservebeløbet til et fællesprojekt om sprogværksteder på de 5 biblioteker.
Århus Kommunes Biblioteker ansøgte den 12. august 1996 Århus Kommune "Reservebeløbet til foranstaltninger for flygtninge og indvandrere" om tilskud til anlæg af sprogværkstederne (Bilag 1). I alt budgetterede man med oprettelsesudgifter på 219.255 kr., hvoraf Århus Kommune blev ansøgt om 172.455 kr. og Århus Kommunes Biblioteker skulle bidrage med 46.800 kr. Til driften i 1997 skulle Århus Kommunes Biblioteker afsætte 168.000 kr.
Århus Kommune bevilgede 100.000 kr. til projektet. Den 24. juli 1997 fik afdelingslederen for Udviklingsafdelingen i ÅKB opgaven at indkøbe hard- og software for de 100.000 kr. til de fem biblioteker. De deltagende projektbiblioteker skulle selv finansiere de nødvendige personaleressourcer til projektet af egne driftsmidler.
Efter en periode, hvor hvert deltagende bibliotek selv havde ansvar for udvikling og drift af sit sprogværksted, opstod behovet for projektledelse, og en bibliotekar fra Gellerup bibliotek blev valgt som "tovholder" til projektet. Hun fik til opgave at arrangere personaleundervisningen og indkaldte til koordinerende møder mellem de deltagende biblioteker. Tovholderen fik nyt arbejde 1. april 1998 og forlod Århus Kommunes Biblioteker. Herefter var der ingen tovholder på projektet, men der blev holdt en løbende kontakt, og afdelingslederen for Kultur & Musik indkaldte til koordinerende møder efter aftale med projektbibliotekerne.
I projektansøgningen (Bilag 1) formuleres målene: "Som indsats for at understøtte den samordnede flygtninge- og indvandrerpolitik i Århus kommune, vil Århus Kommunes Biblioteker gerne åbne sprogværksteder på de biblioteker, hvor andelen af flygtninge og indvandrere blandt brugerne er størst."
I projektansøgningen er mål og planer formuleret således:
Udvælgelse, indkøb og opstilling
Da ideen til sprogværkstederne opstod, var udbudet af sprogprogrammer til danskundervisning meget lille. Materialevalgskilderne bestod bl.a. af AV-lister med sprogtræningsprogrammer, kontakt til sprogskolerne i Århus samt kursus i vurdering af sprogkursusmaterialer til danskundervisning, men mindre forudsætninger i vurdering af IT.
Man var derfor meget interesseret i Yak-Yak, da programmet fremstod lettilgængeligt ved flere demonstrationer i forskellige sammenhænge, og man vurderede, at programmet kunne have perspektiver i IT-baserede, åbne sprogværksteder for flygtninge og indvandrere med kendskab til dansk. Denne vurdering blev støttet af Dan Larsen fra Nugurt. I en omtale af Yak-Yak fra Nugurt (bilag 2) formuleres det således:
Macintosh og Yak-Yak blev anskaffet til alle fem biblioteker uden først at teste det sammen med personalet eller eventuelle kommende brugere.
I begyndelsen af oktober 1997 blev der afholdt et ugekursus i brug af sprogværkstedet for personale fra alle de deltagende biblioteker.
Forløbet af kurset var planlagt med følgende program:
1. dag 6/10 97: Kursus i brug af en Macintosh.
2. og 3. dag 7-8/10 97: Kursus i brug af Yak-Yak programmet.
4. dag 9/10 97: Dagkursus fra Dansk Flygtningehjælps sprogskole.
5. dag 10/10 97: En dag med Yak-Yak og superbrugerdeltagelse.
Efterfølgende blev der 1. april 1998 holdt et 1-dags genopfriskningkursus i Yak-Yak, hvor hovedvægten skulle ligge på formidling til indvandrere.
De 5 biblioteker er enige i hovedlinierne i den vurdering af kursusforløbet.
Kurset i Macintosh på første dag var for kortfattet. Der var efter denne dag ikke grundlag for at kunne bruge de elementære funktioner i en Macintosh´ styresystem med mindre man i forvejen havde kendskab til Macintosh. IT-medarbejderen ved bibliotekerne i Hasle og Tilst havde i forvejen kendskab til Macintosh og forsøgte at følge op på kurset med personalevejledning i Hasle og Tilst. På de øvrige biblioteker blev der ikke fulgt op på denne del af kurset.
Yak-Yak-delen af kurset får en noget blandet kritik af de deltagende biblioteker. Der er rimelig enighed om, at kurset var forståeligt og udmærket tilrettelagt. Der sættes dog spørgsmålstegn ved, om læreren havde gjort sig det tilstrækkeligt klart, hvilken målgruppe der skulle formidles til, altså hvilken målgruppe der var slutbrugerne.
Kursets 5. dag blev holdt sammen med nogle superbrugere, som det var planen personalet skulle oplære til at vejlede andre brugere. Deltagerne vurderer i evalueringen, at det var for svært at instruere disse superbrugere efter to dages kursus. Strategien om at bruge superbrugere som formidlere og vejledere blev opgivet, da det senere viste sig, at det var for vanskeligt eller tidskrævende at opretholde en stabil kontakt. Man kan generelt konkludere, at Yak-Yak ikke er så simpelt at bruge, som det kan se ud på en demonstration, og at dele af personalet ikke følte sig sikre på brugen efter kurset.
Dagkursus fra sprogskolen på 4. kursusdag var der stor tilfredshed med. Kurset gav en god indgang til problemer med indlæring af det danske sprog.
Da strategien med superbrugere som vejledere på bibliotekerne måtte opgives, besluttede man at satse på, at personalet skulle kunne give en kort introduktion til Yak-Yak på 10-15 minutter, og at maskinerne i øvrigt skulle udstyres med vejledninger, så brugerne kunne være selvhjulpne herefter. Det supplerende et-dags-kursus i april 1998 skulle kvalificere personalet til denne strategi. Det skulle tage udgangspunkt i formidling til fremmedsprogede og skulle give svar på problematikker, der var opstået i forbindelse med den daglige brug af værkstederne. Trods dette var aftalt med kursusholderen, fik kurset i stedet mere karakter af et repetitionskursus. Der blev stillet mange spørgsmål til hvordan Yak-Yak kunne gøres mere formidlingsvenligt, og kursusholderen lovede at lave et oplæg til nogle lydfilvejledninger på engelsk og dansk.
Det eneste hun leverede var et par eksempler på hvad man kunne indtale på lydfiler - hvilket ikke umiddelbart var anvendeligt. Da bibliotekerne selv forsøgte sig med lydfilvejledninger viste det sig, at disse ikke kunne gøres tilgængelig for brugerne i sikkerhedssystemet AtEase, som er det gænse sikkerhedssystem til Macintosh. Det er en grundlæggende forudsætning at have sikkerhessystem installeret i et IT-værksted, som skal fungere i drift i et offentligt rum. Uden sikkerhedssystem kræves der uforholdsmæssigt store personaleressourcer til ændringer i opsætning og fejlretning.
Brugervejledning og superbrugerordning:
I forbindelse med kurset i brug af sprogværkstedet havde man kontaktet nogle interesserede indvandrere, der ville påtage sig opgaverne som "Superbrugere", der skulle vejlede andre indvandrere. Superbrugerne blev rekrutteret fra Dansk Flygtningehjælps Sprogskole, hvorfra en af underviserne på ugekurset også var tilknyttet som lærer. 5. kursusdag blev brugt til at medarbejderne fra bibliotekerne skulle oplære disse superbrugere. Der var flere af medarbejderne, der ikke syntes, at de var ordentligt i stand til at oplære deres superbruger, men det lykkedes dog her at etablere en kontakt til slutbrugerne omkring sprogværkstederne.
Der var en del af superbrugerne, der ikke var glade for Yak-Yak, specielt fordi de syntes, at talesyntesen var for dårlig.
Der var også en tendens til, at superbrugerne hovedsageligt tiltrak brugere fra deres egen etniske kreds. F.eks. var der en superbruger, der blev spurgt, om han ikke kunne få nogle flere fra sit sprogkursus til at komme. Det mente han ikke, for han talte kun med dem, der var fra hans eget hjemland. Længere henne i forløbet faldt superbrugerne fra.
Både personale og superbrugere fandt det svært at forklare programmet til brugerne. F.eks. siger en medarbejder fra Hasle Bibliotek:
Vejledningen blev sværere og sværere efterhånden som der blev længere mellem brugerne, fordi personalet glemte hvordan programmet virkede.
Det var også svært at opretholde entusiasmen i vejledningen, når man kunne se, at det stort set kun skabte skuffede brugere.
Stort set alle, der skulle formidle Yak-Yak, var enige om, at det ikke er let at formidle og specielt ikke når der udover det lidet brugervenlige program også var kommunikationsproblemer i forbindelse med sprogvanskeligheder. F.eks. kan det være svært at forklare ord som "sprogfinderen" og "slusen" til mennesker med dårlige danskkundskaber.
Personalet, der deltog i kurset i 1997, udarbejdede oplæg til Udviklingsafdelingen til PR materiale: pressemeddelelse , bogmærke og microplakat. PR-materialet blev udsendt som defineret i projektansøgningen bilag 1.
Dette resulterede i flere notitser i lokalpressen, samt en fin artikel om sprogværkstedet i Trige. I begyndelsen indgik præsentation af sprogværkstederne i biblioteksorienteringer.
Fra begyndelsen af 1998 blev al markedsføring af sprogværkstederne nedtonet, på grund af Yak-Yak´s manglende funktionalitet i forhold til målgruppen.
Kritikken fra brugerne, som den er hørt af personalet, går først og fremmest på kvaliteten af talesyntesen. De fleste fandt talesyntesen så dårlig, at de valgte at slå den fra. Når talesyntesen i Yak-Yak er slået fra, er hele ideen i programmet væk og man står tilbage med noget, der ligner et amputeret tekstbehandlingssystem. Derfor var et naturligt kritikpunkt herefter, at det er et elendigt tekstbehandlingssystem. Men det er også et relevant kritikpunkt. Man er lige interesseret i at kunne lave et pænt dokument, hvad enten man er god til dansk eller ej.
Der er i projektet ikke blevet ført en egentlig statistik over hvor ofte sprogværkstederne er blevet brugt, så følgende tal er baseret på et skøn.
På Gellerup Bibliotek kan antallet af brugere i hele perioden tælles på en hånd.
I Hasle var der i perioden medio oktober til medio december 1997 ca. 15 brugere, derefter ingen.
På Hovedbiblioteket er der kommet enkelte interesserede i hele perioden, men da systemet ofte har været ude af drift og der ofte har manglet personale, som kunne vejlede sprogværkstedet, er der en del, der er gået forgæves. På grund af de mange skiftende medarbejdere på udlånsvagt, er det umuligt at give et realistisk skøn over hvor mange der har forsøgt at komme til at bruge Yak-Yak. I perioden april til december 1998 har der højst været 5 brugere, der har fået vejledning i brugen af Yak-Yak. Der er væsentlig flere, der bruger sprogværkstedet til "Talk now, Lær Dansk" (et cd-rom-program, som ikke har noget at gøre med Yak-Yak).
Tilst Bibliotek havde i november og december 1997 ca. 10 brugere pr. måned, heraf nogle "gengangere", men herefter har der ikke været nogen brugere overhovedet.
Biblioteket i Trige adskiller sig lidt fra de øvrige. Der var ikke så mange brugere af sprogværkstedet i begyndelsen af projektperioden ( ca. 4-5 om måneden i de første tre måneder), men har der været et par brugere om måneden helt frem til april 1998.
Ideen til Sprogværksteder blev udviklet på møderne i "Forum for indvandrerbetjening ved ÅKB", hvor medarbejdere fra biblioteker med relativt mange indvandrere og flygtninge deltager. Projektansøgningen blev udformet af afdelingslederne for Hasle Bibliotek og Lydbog & Indvandrersprog på Hovedbiblioteket. (bilag 1). Projektansøgningen omfattede et projekt med MacIntosh-maskiner med flere forskellige programmer til dansk sprogtræning. Disse var udvalgt på basis af AV-lister med anmeldte sprogprogrammer, kontakt til lærere fra Sprogskolerne, kursus i materialer til dansktræning med undervisning af erfaren underviser fra Sprogskole. Yak-yak blev udvalgt udfra 2 demonstrationsmøder og positive omtaler i fagpressen af erfaringerne med Yak-yak til ordblinde fra bibliotekerne i Søllerød, Roskilde, Lyngby og Gladsaxe. Der blev ikke taget initiativ til bestille en demoudgave af Yak-Yak til vurdering af flere medarbejdere og der blev ikke indhentet erfaringer fra de biblioteker, der havde brugt Yak-Yak til andre målgrupper.
I projektansøgningen anførtes afdelingslederne i de fem biblioteker som ansvarlige for hvert deres projekt, hvilket viste sig mindre hensigtsmæssigt, hvorfor en bibliotekar fra Gellerup Bibliotek blev valgt som tovholder. Hun skiftede arbejdsområde 1. april 1998 og herefter varetog afdelingslederen for Kultur & Musik på Hovedbiblioteket en koordinerende rolle. Manglende medejerskab af projektet både hos projektmedarbejdere og ansvarlige afdelingsledere er et gennemgående træk i projektforløbet. Da det relativt hurtigt efter kurset i oktober 1997 viste sig, at medarbejdere og superbrugere ikke var blevet tilstrækkeligt kvalificerede til at vejlede brugerne og at Yak-yak ikke fungerede i forhold til målsætningen, tog ingen initiativ til at afklare og løse problemerne. Man ophørte simpelthen med at markedsføre projektet både eksternt og i forhold til målgruppen/brugerne på bibliotekerne - og lod værkstederne stå slukkede så diskret som muligt.
En del af forklaringen på det manglende medejerskab er måske, at der har været relativ stor udskiftning af personale og afdelingsledere omkring projektet.
Både Gellerup bibliotek og Hovedbiblioteket afdelingen for Kultur & Musik har skiftet afdelingsleder og flere projektmedarbejdere i projektperioden. På Hasle Bibliotek blev ansvaret for projektet delegeret til projektmedarbejdere, da afdelingslederen blev involveret i andre projekter.
På Hovedbiblioteket er sprogværkstederne fra 1998 omfattet af den almindelige projektorganisering som bl.a. omfatter en hjemmeside for projekterne, (www.aakb.bib.dk/hb/projekt), med projektbeskrivelsen og pligt til månedlige nyhedsbreve med status og mål for Hovedbibliotekets sprogværksted. Trods problemerne udtrykker alle fem biblioteker, at samarbejdet om sprogværkstederne er givtigt, og man ønsker at fortsætte samarbejdet på området i fremtiden.
Tekniske problemer med Macintosh
Det kan konstateres, at det ikke har været hensigtsmæssigt at biblioteksmedarbejderne har skullet vedligeholde og vejlede brugere i flere forskellige styresystemer.
Det har givet mange problemer undervejs i projektet at vedligeholde Macintosh'erne, fordi der ikke har været den tilstrækkelige ekspertise til at rette fejl i styresystemerne. Personalet, der skulle betjene Macintosh'erne, har ikke umiddelbart kunne bruge deres kvalifikationer fra PC'erne.
Det har i det meste af projektperioden kun været Hovedbiblioteket, der har haft sikkerhedssystemet "At Ease" installeret. Omfanget af uregelmæssigheder på maskinerne på lokalbibliotekerne har derfor været næsten uoverkommenlig at klare. I lange periode "opgav" man at vedligeholde maskinen på hovedbiblioteket, og opdagede ikke, at den ofte var tændt uden sikkerhedssystemet aktiveret. Dette skyldes bl.a., at det er svært at forholde sig til en maskine der er anderledes end resten af husets maskiner. Det er vanskeligt at gemme en tekst på diskette, når sikkerhedssystemet "At Ease" er installeret, da det kræver en omvej omkring teksbehandlingssystemet "Claris Works". Desuden giver "At Ease" ikke mulighed for aktivering af lydfiler, som det var planlagt anvendt til brugervejledning.
På de 4 værksteder på lokalbibliotekerne har der ikke været installeret sikkerhedssystem - hvilket også har været problematisk, da brugerne har haft mulighed for at ændre i maskinernes opsætning m.m.
Programmet vurderes som ikke egnet til brug i biblioteker fordi:
Den danskudviklede talesyntese, Forskningsministeriet har bevilget et tocifret millionbeløb til udviklingen af, imødeses med stor spænding i forbindelse med undervisning af fremmedsprogede.
Andre sprogundervisningsprogrammer
På nogle af sprogværkstederne er der i løbet af projektperioden blevet installeret sprogundervisningsprogrammer på CD-rom, efter anbefaling af undervisere og IT-medarbejdere fra sprogskolerne, og et møde for projektbibliotekerne, hvor man havde en række programmer til fælles gennemsyn. Disse programmer kan ikke sammenlignes med Yak-Yak. Yak-Yak tilbyder stavehjælp til indvandrere, der i forvejen mestrer dansk, medens de eksisterede CD-romprogrammer er egentlige sprogkurser.
Alle projektbibliotekerne, der brugte "Talk now Lær dansk", havde gode erfaringer med det. Programmet fungerer umiddelbart og er selvinstruerende. Behovet for vejledning er minimalt. Det er et gedigent begynder-sprogprogram med lytte / tale øvelser. Alle ikoner i programmet virker indlysende og grafisk er det meget indbydende.
Det blev også forsøgt at installere "Se det er dansk"; et program for sprogligt lidt viderekommende. Dette program kan ikke køre under Macintosh og kræver "Soft Windows". Det lykkedes aldrig at få "Soft Windows" til at fungere fordi maskinkraften var for lille og fordi det konfliktede med sikkerhedssystemet (At Ease). Her gav leverandøren dårlig vejledning, idet ÅKB blev anbefalet at købe en opgradering af maskinerne, der senere viste sig utilstrækkelig til at få "Soft Window" til at fungere tilfredsstillende.
De fleste nye CD-rom-programmer kører kun eller bedst under Windows, hvilket man også kan forvente gælder fremtidige sprogprogrammer.
Formidling af sprogundervisning på folkebiblioteker
Alle de fem projektbiblioteker har mange indvandrere blandt deres brugere. Der er fra alle bibliotekerne et stort udlån af sprogundervisningsmaterialer til indvandrere. Også blandt indvandrere er computerteknologien populær. ÅKB indkøber derfor i stigende grad sprogundervisningsmaterialer på CD-rom til udlån. Det er helt i tråd med den overordnede politik for bibliotekernes IT-strategi at stille disse sprogundervisningsmaterialer til rådighed på bibliotekerne til de, der ikke har en computer hjemme. For ÅKB er det dog et krav til disse CD-rom-programmer til brug på stedet, at de ikke kræver den store vejledning fra personalet på bibliotekerne - også i dette projekt, hvor der ikke er prioriteret personaleressourcer.
Sprogværkstedsbibliotekerne ønsker at forsætte projektudviklingen og samarbejdet, også med fremtidige sprogværksteder placeret i udlånsrummene. Et klart krav er, at maskiner og programmerne skal være sikret, så den tekniske vedligeholdelse kan holdes på et rimeligt niveau - svarende til bibliotekernes øvrige IT-udstyr. Sprogværkstederne bør derfor være baseret på PC-ere, som ÅKBs medarbejdere på alle niveauer har erfaring med. Desuden skal grænsefladerne være designet med henblik på optimal selvinstruktion. Sprogværkstederne i ÅKB bør også indeholde skriveværkstedsfunktioner til dansk, men ikke baseret på Yak-Yak. Udviklingen på markedet af programmer til dansk sprogundervisning til indvandrere overvåges af projektbibliotekerne og indvandrerkonsulenten, og der er flere programmer, som er mere velegnede end Yak-Yak.
Der kan gives flere grunde til at sprogværkstederne ikke er blevet brugt i nævneværdig grad. Der skal dog ikke herske tvivl om, at personalet ved de fem projektbiblioteker giver Yak-Yak programmet hovedparten af skylden. Problemerne med programmerne Yak-Yak og Infovox 210 lite medførte at brugerne ophørte med at anvende sprogværkstederne og personalet på de fem biblioteker mistede entusiasmen med at formidle sprogværkstederne. Denne manglende entusiasme medførte at PR-arbejde, præsentationer og lignende aldrig blev fulgt op eller iværksat.
Man kan konkludere, at det giver for store problemer at introducere IT med et styresystem, der er ukendt for personalet i projekter som dette. Usikkerheden over for Macintosh har været en medvirkende faktor til forsøgets manglende succes.
Set i bakspejlet burde man have bestilt Yak-Yak til gennemsyn, inden det blev besluttet at gennemføre projektet med dette program som hovedhjørnesten. Endvidere skulle man have indhentet erfaringer fra de andre biblioteker, der på det tidspunkt anvendte Yak-Yak. Det kunne også have været relevant at lade programmerne vurdere af kvalificerede sproglærere.
Det vurderes, at der er opbakning og engagement til fortsat udvikling af sprogværksteder i ÅKB, men uden Yak-Yak og uden Macintosh. Alle, der har arbejdet med projektet, er enige om, at der er et behov for sprogværksteder på folkebibliotekerne, men de skal fremover baseres på programmer, der er udviklet med henblik på sprogundervisning og hvor der er en høj grad af selvinstruktion indbygget i programmerne. Skriveværkstedsfunktioner skal baseres på gennemtestede og velprøvede programmer, der er fuldt kompatible med de øvrige programmer, der benyttes i ÅKB.
Projektforløbet har vist, at samarbejde mellem flere biblioteker om projekter af denne karakter er en styrke. Erfaringsudveksling og fælles PR-indsats giver klare fortrin frem for at køre sideløbende, ikke-koordinerede projekter. En definering af ansvar og forventninger til medansvar/medejerskab bør afklares i det fortsatte samarbejde.
Ved en fortsættelse af sprogværkstederne bør aktiviternes mål, tidsplan og organisering defineres. De gennemgående problemer i projektet har været tekniske problemer og manglende projektledelse. Ved overgang til drift, vil aktiviteterne indgå i bibliotekernes almindelige virksomhedsplanlægning og -regnskab, som afdelingslederne for de respektive biblioteker er ansvarlige for.
