Daggry


[ Gå til sidens top ] [ Skriv-Videre Roman ]

Skrevet af Mike L. Griebel den 27. April, 1996 kl. 13:35:08:

Som fortsættelse til En uventet drejning III , der er skrevet af DIVUS den 22. April, 1996 kl. 23:20:25:

Stentor 3.* fulgte link på link på link, og kom længere og længere ind i
en labyrint. Tabte magten, blev viljesløst trukket fra den ene site til
den anden til den næste ... med nonsens, ord uden mening, be baba lu la ...

En for en forsvandt kopierne i en malstrøm, blev suget ned og var - væk.
Der forsvandt Stentor 3.11, der Stentor 95. Kun steNTor var immun; ikke
fordi han var klogere eller kvikkere end de andre, han var bare mere robust.
Men han var jo heller ikke en egentlig klon.

steNTor rystede på sit virtuelle hovede. Der var kun ét at gøre. Han bemægtigede
sig kroppen, men indså så at han ikke kunne inkarneres. Han var for fed. steNTor
var dømt til evigt liv i Cyberspace. Han måtte finde på noget andet.

Han fandt hurtigt sikkerhedskopien af Torsten. Torsten vidste intet om hvad der
var sket siden han blev klonet; det var en ulempe. Til gengæld ville han nok
være mindre sårbar end Stentor 3.*.


--------------------------------------------------------------------------------


en edderkop
kravler
kravler ud mod mig
kommer UD I HOVEDET PÅ MIG!

en edderkop i et net
den kravler ud mod mig
nu kommer den UD I HOVEDET PÅ MIG!

jeg sidder og ser på en edderkop
der kravler ud mod mig
NU KOMMER DEN!

jeg sidder sammensunken
og ser på noget
en edderkop der
kravler UD I HOVEDET PÅ MIG!

jeg sidder med åben mund
og med hænderne i skødet
foran en computerskærm
med et billede af en edderkop
der kravler UD I HOVEDET PÅ MIG!

jeg sidder og stirrer på en computerskærm
med hagen nede på brystet og hænderne i skødet
der er et pausebillede
med en EDDERKOP!

jeg må rejse mig og gå
det kan jeg ikke
EDDERKOPPEN!

savlet løber ned ad hagen på mig
men halsen føles tør
hvor længe har jeg siddet her?
hvis jeg nu kan ...
op med højre hånd, kom nu!
EDDERKOPPEN!

så, nu har jeg næsten nået musen
nu rører jeg den, så er det bare PUF
EDDERK...


--------------------------------------------------------------------------------


Pausebilledet opløstes. På skærmen genlæste han Rosas meddelelse:

"Netsten, Or*hus-gade.
Pas på! OsU prøver at hyle dig ud af det ved at dynge dig til med falske informationer, sidespring,
svinkeærinder, skæve meddelelser og forvirrende sidehistorier. Hertil benytter den pseudonymer, falske navne,
lyrik og flade vitser. For min skyld, fortsæt, se igennem det hele. Søg efter Guds hjemmeside - og du vil finde
mig.
Ganymedes."

Torsten læste og læste, men forstod ikke et muk. Han vidste kun at han måtte
finde Guds hjemmeside. Han fandt adressen:

http://mindlink.net/william_brookfield

Denne gang brugte han Kopiér/Sæt ind. Derfor lykkedes det ham, uden at have
nogen erindring om sine tidligere mislykkede forsøg, at komme ind på

"God Almighty´s
Home Page"

Hvad nu?


[ Gå til sidens top ] [ Skriv-Videre Roman ]